tirsdag den 12. december 2017

Noget om Musjø Jens

ADVARSEL dette indlæg er ikke for voksne, alvorlige og no-nonsens folk.

Først: min mor og hendes søskende kom fra ganske små kår, og ihvertfald de ældste af pigerne havde ikke dyrt legetøj og købe-dukker med porcelænshoveder - Da nogen af pigerne blev gamle damer (pensionister, som jeg) begyndte de at samle på dukker, bl.a. dem med porcelænshoveder - som var lidt moderne der midt-sidst i halvfjerdserne. Min mor syede halv-store nisser og lavede papmachehoveder, hænder og fødder - tøj og sivsko osv ...... og nu kommer vi til det..Søstrene opfyldte helt sikkert et utilfredsstillet behov fra barndommen - men jeg, jeg fik masser af dukker og dukkeudstyr som barn, og det interesserede mig ikke klap.... men jeg har åbenbart arvet et eller andet fjollet gen som først gør sig gældende i en sen alder - for nu har jeg mødt
JENS
Billedet er lånt fra Mailegs officielle billede

Jens sad der sammen med alle de andre sager fra Maileg, og jeg blev nødt til at tage ham med hjem
 

...og det begyndte meget uskyldigt med at jeg strikkede et par strømper og et halstørklæde til hans bare fødder og hals, men så gik det nedarvede dukke-gen i værk, og jeg måtte udstyre ham med en personlighed - og ligesom påstå, at han kom fra Kina (det gør han sådan set også, håber arbejderne bliver betalt ordentligt osv) og derfor frøs om fødderne og selv havde haft gang i strikkepindene. Og selvfølgelig kunne jeg ikke holde barnagtighederne for mig selv, billederne blev delt på instagram og i en facebook - gruppe med andre Maileg-"tosser" - og nu også på blog...  undskyld


I anledning af MOVEMBER (fokus på mænds sundhed) fik Jens en mouse-stache, og "ønskede" herefter at blive kaldt Musjø Jens ..... og blev fotograferet

Jens planlagde jul i sin dertilindrettede jule to-do bog.... og blev stylet og fotograferet

Han ledte (som man jo gør) efter sine julegaver, og fandt nogen der ikke var hans, og begyndte at lege med dem.... og blev iscenesat og fotograferet

 Jens igang med at pakke julegaver ind.... og lade sig fotografere:

Jens fik påsat lukket øje, og blev lagt til at sove.... og blev fotograferet

 Kusinen (hun er heller aldrig blev rigtig voksen) kom på besøg og havde en kasket med til Jens, som nu blev til fyrbøderen Musjø Jens..... som blev fotograferet:

Jens'es kurv blev sat ud på terrassen under fredagsregøringen og jeg syntes han lignede en playboy på tur i porchen, så det blev til a Jens var ude at cruise.... ak.... og han blev fotograferet:

Så fik Jens en ny sweater med raglan og knapstykke, det havde jeg ikke prøvet at strikke før, så det var godt for min hjerne at skulle regne ud hvordan (tak you-tube) - hvor mange masker, og til hvilken side er det nu knaphullerne skal være, og hvordan får man vendt det hele rundt når nu man begynder at strikke fra halsen af...... gruble gruble,  og begynd forfra.
Jens kom med i haven..... og blev fotograferet

 1. december fik stakkels Jens skyld for at have rovspist af sin kalender, og jeg stylede rundt med afbidte chokolader, smøreoste og nødder (og køkkenrulle udstoppet overalls).... og Jens blev fotograferet (nu med charmeklud og ring i øret).



Jens fik igen ny sweater, og pyhha, det var endnu værre at finde ud af - hvordan man laver sådan et lille knapstykke på en sweater med raglanærmer - regne, regne og tænke og you-tube. Han fik butterfly, og skyld for at underskrive sine julekort med snude-aftryk.....arrangeret og fotograferet


Bagedag: Musjø Jens "taget" med poterne i klejnekassen... eller som det rettelig er, amerikakagekassen, men den lille Snorkfrøk'nen tager en lur.... og bliver fotograferet


Der er mange gøremål for en lille mus i disse juletider - træet skal ind, og der skal "hjælpes" med konfekten..... og der skal fotograferes:

 ... men det hele blev nået, og Musjø havde en dejlig juleaften, og blev fotograferet

Kærlig hilsen mig og musjø Jens