fredag den 15. januar 2010

Dukkehuset

Da jeg var barn havde jeg et lille spartansk dukkehus som min far og bror havde bygget til mig, en skolekammerat havde et kæmpe stort hus udstyret med alt - simpelthen alt, og jeg vidste ikke noget bedre end at komme med Gitte hjem efter skole og få lov at lege med hendes dukkehus og spise tyggemåner (så store som femkroner, mums!). For en halv snes år siden byggede min mand så dette dukkehus til mig, og vi har brugt mange timer på at købe små bitte ting til huset... men altså..... da først huset var fyldt op... ja, så var det ikke så spændende mere. Huset er stort og tager plads op - så nu er det væk.... og vi håber, at den lille pige vil have rigtig meget glæde af det. Og Sir Henry og ladyen, som ikke medgik i handlen, må bo på en hylde i vitrineskabet, ak ja, sådan kan det gå ned ad bakke, selv for adelsfolk.





1 kommentar:

  1. Åhhh, vilket fint inlägg!
    Det är nog precis som du säger, det kanske inte blir roligt när det är klart. Om jag är ärlig, så är det typiskt jag. Det är vägen dit som är spännande..:)

    Men du...jag dör ändå lite grann av alla vackra saker. Och blir plötsligt liten, liten och bor i detta underbara hem. För att, detta är mitt drömhem!

    Tusen tack för att du delar med dig! Och en trevlig helg till dig.

    Kram...

    SvarSlet