søndag den 29. oktober 2017

Min oktober

Så er oktober ved at være et minde.... og her kommer mine minder, direkte skummet fra det store mindekar:
1. lod i mindekarret:  Jeg fik en ny lyslygte, jeg havde egentlig ønsket mig den i julegave, men så stod den dér hos Isabella i Haslev - og var den eneste tilbage.  haps, haps, haps

2. lod: Både overgartneren og jeg er holdt op med at gå på arbejde, så en ganske almindelig dag i ugen - kan vi finde på at køre os en tur ud i det blå.... den dag var vi i Holbæk, vi ville gerne se Kviums gavlmaleri, og det gjorde vi så - det er ret flot i farve og komposition synes jeg.

3. lod: I de senere år er jeg blevet mere og mere glad for cyklamen, både de efterårsblomstrende og dem der først kommer tidligt på foråret - og jeg har efterhånden temmelig mange.... denne her er særlig smuk mørk i blomsten.


4. lod: Asters er også blevet en yngling, ja jeg har kun de to her, men hvis jeg kunne skaffe plads, så blev det gerne til nogen flere. Mine erfaringer omkring Asters var ellers at det var nogen tårnhøje stavær'er med grimme ben og fyldt med meldug..... det har åbenbart ændret sig - hurra for Asters.


5. lod: En dejlig Haveselskabsaften med blomsterbinderen Claus Andersen fra Næstved - det var virkelig inspirerende og smukt - og mange materialer var ting, som man bare lige kan snuppe hos naboen.... nah, det var vist ikke helt det han sagde :-) 

6. lod: Monty Dons nye bog ankom med posten (jo joeee, vi har skam en post).

7. lod: Jeg fik sat et par poser Sommerhvidblomme, blev helt forelsket i dem da jeg så Claus Dalbys bog om forårshaver.... uhhh det er en slemmer bog - man bliver helt kulret... gad virkelig godt besøge nogen af de haver i Holland.

8. lod: Juleinspiration hos Claus Pedersen, Munkhus i nærheden af Bregentved - wauuuw, jeg gik bare rundt og - knuselskede det hele - beton ! ...det har jeg rynket lidt på næsen af, det skal virkelig helst være ægte-gamle sandstens potter - puiiiii... pyt da med dem.... lad mig få noget beton. Købte en lille opsats som dem på bordet, kan både bruges til lys og til dekorationer.  Og så fik vi det skønneste varme æbledrik ever - fra "Engvang Frugt".


9. lod: Al den inspiration skulle jo ud på en eller anden måde, så selvfølgelig måtte jeg have min version af et Munkhus paradebord - det ser sådan ud.


10. lod: De her Tagetes i forgrunden - høje "Linnea" tagetes er der nogen der kalder dem - dem vil jeg gerne "slå et slag for" - de har simpelthen været så skønne hele sommeren, og er det faktisk endnu.


 11. lod: Vores søn havde rund fødselsdag og inviterede på frokost i Tårnet på Christiansborg - det var et magisk sted - og smørrebrødet var godt - prøv det !



12. lod: Halloween i Tivoli er noget jeg nødigt går glip af, så det er også blivet til en lille tur i Tivoli.


Det var min oktober..... hvordan var din ?

søndag den 27. august 2017

Den stora Trädgårdsfesten på Sofiero

Linda kom forbi i sidste uge som led i hendes landsdækkende rosenkureer virksomhed (med min Ghislaine de Feligonde fra JAS), under en lille kop mokka udspandt der sig følgende ordveksling ca.

Linda: "Fruerne Friis skal til Sofiero i Sverige..... og se Monty Don..... hun skal da ikke være den eneste der skal ha' den oplevelse.... vil du med?"

Mig:  "Ja sgu, der er vist sådan ca. ikke noget jeg hellere vil...."



og sådan gik det til at jeg kom til den store Trädgårdsfesten på Sofiero  - her kommer lidt indtryk








 







...og bedst som vi sad og spiste frokost, så kom sørme Monty forbi lige udenfor vinduet og satte sig til rette for at blive intervievet af en svensk TV-have-kendis som jeg ikke lige husker navnet på

Her er Linda - hun er sgu ikke så bange af sig - vi andre sad inde i cafeteriet og trykkede næserne flade mod vinduesruderne  - og prøve at lade uinteresseret !!!!!!

Ser Monty lidt betuttet ud.....? - se hvorfor nedenfor
Vi var 100-vis af begejstrede og savlende beunderinder....

Ville I ikke bare ønske at Linda var kommet forbi jeres hus og havde inviteret jer med til Sofiero? - det var en pragtfuld dag.
Men....hvis ellers linket virker så er her en video fra Odlings TV med Monty h.h.v fra scenen og derefter interviewet med kendis-damen

https://www.youtube.com/watch?v=Qj3tWrVcBWM

https://www.youtube.com/watch?v=qoKrqDXgLRs

lørdag den 12. august 2017

What's up - August farver i min have

En god ting kan man sige om vejret i juli og august: haven er ikke lige frem brændt af i varmen, her kommer lidt billeder i en slags farve-sammenhæng:
Billederne kan jo gøres større ved et museklik på det første billede





                         Blåt blåt, og gu' hvor går det godt

  Violfrøstjerne, Anisisop og Perovskia udgør et fint trekløver
                                                     





                           Ikke at solhatten har været meget fremme i år - 
                         men disse solhatte er i den grad fremme



                           Et par glemte Gladiolus løg


                         Disse Cosmos - går ikke i glemmebogen foreløbig, wauuuw



                         De første Cyclamen, iøvrigt i en skøn mørk farve, er dukket op
      ..og så har Mosters sten lige fået en lille tusch, så jeg kan se hvad for en der var hendes 💖


                        Årets hit - mørk orange Linnea Tagetes og Crocosmia samt
                        Linnea Tagetes,Tusindstråle og Rudbeckia
                        - hvem skulle ha' troet at man nogensinde ville komme 
                        til at elske de farver igen

 

 Farveforskrækkelse......... ikke på min vagt !!!